Experimental 23.10.2018

Ambient/Folk

Grouper (US) + Coby Say (UK) – få billetter

Tirsdag d. 23. oktober
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 220 DKK inkl. gebyr
Få billetterFacebook
Koncerten er afholdt

Grouper gæster ALICE med to intime koncerter 23. og 24. oktober. Forvent atmosfæriske klaverkompositioner mellem skrøbelig sangskrivning og mørk ambient. Inden koncerterne med Grouper præsenterer den britiske musiker og producer Coby Sey sin dekonstruede klubmusik, der bevæger sig over ambiente, nostalgiske lydlandskaber. Bemærk, at koncerterne er med siddepladser og begrænset antal billetter.

 

Grouper

 

For tre år siden gav amerikanske Liz Harris under sit alias Grouper en særdeles stemningsfuld og knugende koncert i et bragende udsolgt Jazzhouse. En koncert, der fuldt ud levede op til hendes status som ypperstepræstinde for dyster og ambient sangskrivning. Nu vender hun tilbage til København med to intime koncerter på ALICE

 

At Liz Harris har baggrund som billedkunstner fornemmes i hendes hypnotiske musik, der er som et landskab, lytteren kan træde ind i. Smukt og drømmende, men også med en dyster baggrundsstøj. Siden 2005 har Harris som Grouper udsendt en række hjemmeproducerede udgivelser, men det var ikke mindst med 2008-albummet ‘Dragging a Dead Deer Up a Hill’ (Kranky) at hun slog sit navn fast i bredere kredse.

 

I 2014 cementerede hun positionen som en af vor tids mest interessante kunstnere med albummet ‘Ruins’ – et album, der var at finde på mange af 2014s toneangivende lister over årets udgivelser. Det nyligt udsendte album ‘Grid of Points’ blev til under en intens og feberramt skabelsesproces kort tid efter udgivelsen af ‘Ruins’. Albummet byder på et nøgent og intimt lydbillede funderet på piano og vokal. Men de mørke understrømme og dystre stemninger, som man kender fra Grouper, er absolut intakte. Som Undertoner konkluderer om albummet: “Det er en stemning, der kan virke både fremmedgørende, deprimerende og skrøbeligt smuk, men man kan næppe forestille sig en bedre kurator end Harris på turen.”

 

ALICE byder indenfor til to stærke og poetiske aftener med den fascinerende kunstner, hvis smukke univers er som skabt til efterårsmørket i oktober.

 

“Every track on Grid Of Points is captivating.” – The Quietus

 

Coby Sey

 

Live eksperimenterer Coby Sey med at smelte hip-hop, jazz, grime og dub ned til et ambient lydunivers, der vuggende bevæger sig over en dekonstrueret, nostalgisk dansemusik.

 

Coby Sey er vokalist, musiker og DJ, som de seneste år har cikuleret i DIY-scenen i det sydøstlige London, og som er ved at cirkulere videre ud af London. Coby har gjort sig bemærket internationalt med med sine performative optrædener og sit skæve take på techno og bass-music, der tæller samarbejder med Mica Levi, Tirzah, Babyfather, Klein og Kwes.

“…grubby forage through pitched-down post-punk” – Resident Advisor

 

English

 

Forlornly reminiscent, the music of Liz Harris as Grouper has taken many forms while always sharing a common dark ambient DNA. “Every track on Grid Of Points is captivating.”, The Quietus said of her newest album, which is traveling somewhere beyond ambient, post-industrial and drone. The American composer and singer will be playing two intimate concerts at ALICE. Please note that both concerts are seated and that limited tickets are on sale. Coby Sey is a vocalist, musician and DJ, who, after years spent buzzing around the DIY artist circuitry of South East London, has developed a distinctive presence as a performer and producer offering a shifting, disorienting vision of club music.

 

 

Tirsdag d. 23. oktober

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 220 dkk inkl. gebyr / Unumm. siddepladser