24.03.2018

Persian Trance/Electronic

Friedman & Mortazavi (DE/IR)

Lrdag d. 24. marts
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Den elektroniske musiker Burnt Friedman og den iranske mestermusiker Mohammad Reza Mortazavi finder fælles grund i udforskninger af tranceskabende, cykliske rytmer

Skæve, cykliske rytmer danner grundstenen i Friedman & Mortazavis trancedannende og ekstatiske musik. Samarbejdet mellem de ikoniske musikere resulterede i november i deres første fælles plade, den kritikerroste, “Yek”. På den persiske håndtromme, tonbak, brillerer Mortazavi med en ekstrem akustisk spændevidde, der fusionerer symbiotisk med Friedmans polyrytmiske glitches i en subtil vekslen mellem repetition og improvisation.

 

Burnt Friedman har huseret på den elektroniske scene siden 80erne med sine utrættelige udforskninger af rytmiske strukturer, traditioner og grænser. Blandt Friedmans mange musikalske samarbejder tæller flere fabelagtige udgivelser med den for nylig afdøde CAN-trommeslager, Jaki Liebezeit.

 

Den iranske mesterpercussionist Mohammad Reza Mortazavi har med sine utrolige fingerfærdigheder sat helt nye standarder for de persiske instrumenter, tonbak og daf. Mortazavi har optrådt for dansende festivalgængere på blandt andet Global Copenhagen, Roskilde Festival og WOMAD Festival såvel som i prestigefyldte koncertsale som Berliner Philharmoniker. Som tv-kanalen ARTE udtrykte det, “…kan man nemt få indtryk af, at han ikke har blot to men mindst seks hænder.”

 

Tilsammen vil de to mestre kreere en horisontudvidende koncertoplevelse på ALICE.

 

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 150 dkk inkl. gebyr