05.04.2018

Sevdah

Damir Imamovic & Sevdah Takht (BA/HR/CS)

Torsdag d. 5. april
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Når Damir Imamovic & Sevdah Takht spiller sevdah, den bosniske blues, bevæger de stemningsfulde sange sig mellem tradition og innovation

Damir Imamovic spiller sevdah som få andre. Sevdah er en blanding af musik og poesi, som er opstået på Balkan i mødet mellem øst og vest. Ordet kommer fra det tyrkiske “sevda”, kærlighed, der igen stammer fra det arabiske “sawda”, sort galde.

 

Det er også musikkens to poler, kærlighed og melankoli, og som har givet sevdah tilnavnet “bosnisk blues”. Musikken kan også med rette sammenlignes med den portugisiske fado, hvis centrale koncept, saudade, har samme etymologiske oprindelse.

 

Sevdah kan spores tilbage til 1400-tallets Balkan, men i hænderne på Damir Imamovic virker musikken på ingen måde arkiveret eller støvet, men levende og udfordrende. For selv om Damir er barnebarn til en af sevdahmusikkens store legender, Zaim Imamovic, så lader han sig ikke begrænse af hverken repertoire eller instrumentalisering.

 

I front er Damir med tyrkiske strengeinstrument tambur akkompagneret af sin sørgmodige og storslået vokal. Her møder han Ivana Đurićs fængende violinspil og Nenad Kovačićs varierede rytmeforløb. Under det hele ligger Ivan Mihajlovićs lokkende basgange. Den sammensætning kan høres på det anmelderroste album Dvojka, som udkom på Glitterbeat i 2016.

 

 

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 145 dkk inkl. gebyr