Facebook
Instagram
Nørre Allé 7
DK-2200 København N
+45 50 58 08 41
info@alicecph.com
Køb billet Facebook
Click Festival/Experimental Electronic
lrdag d. 13. april
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 120 dkk inkl. gebyr

Sammen med Click Festival inviterer Alice det kunstneriske kollektiv CURL til et særligt takeover. Her kan man opleve kernemedlemmerne Coby Sey, Brother May og Micachu samt udvalgte særlige gæster til en aften med koncerter og DJs. Aftenen fungerer også som warm up til Click Festival 18-19 maj, og du kan købe billet, der gælder til begge events.

Det London-baserede musikerkollektiv CURL, der også fungerer som label, spænder over alt fra hiphop og grime til jazz, elektroniske soundscapes og avantgarde. Med andre ord et ganske eklektisk foretagende, som ikke sjældent bevæger sig ind i regulær performancekunst og andre tværkunstneriske samarbejder. Snarere end at spille normale koncerter fungerer CURL som en art kuratorer, der har for vane at sammensætte særlige forløb og konstellationer for hvert show, de laver. Dette har man tidligere set på bl.a. Londons Institute of Contemporary Art , Southbank Centre og Berlins toneangivende Club Transmediale-festival.

Nu kommer turen til København, hvor ALICE og Click Festival i samarbejde har inviteret det bemærkelsesværdige kollektiv til at sammensætte en aften, der både byder på koncerter og DJs. Kernen i CURL – Coby Sey, Brother May og Micachu – vil alle være til stede, men derudover kan man forvente en række særlige gæster.

Coby Sey har tidligere kunnet opleves på ALICE som support for amerikanske Grouper, og var man til stede til disse aftener, vil man vide, at Coby Sey formår at blande mørk ambient og hiphop på en helt særlig måde. Micachu er kunstnernavn for Mica Levi. Hun er klassisk uddannet, men har vundet anerkendelse for sin sangskrivning, der forener pop med eksperimenterende musik. Hun er desuden en prisbelønnet filmkomponist, der bl.a. har komponeret musik til Jonathan Glazers ‘Under the Skin’ og Pablo Larraíns ‘Jackie’. Sidste tredjedel af kollektivet udgøres af Brother May, som bl.a. gjorde sig bemærket med ep’en ‘May and Meeks, produceret af netop Mica Levi. Og Brother Mays genreløse musik lever fuldt op til den eklektiske ånd i CURL som helhed.

Om Click Festival

Click festival for nye medier og samtidskunst er en årligt tilbagevendende begivenhed, der afholdes på Kulturværftet i Helsingør, samt byens gamle værftshaller. I år finder festivalen sted 18-19 maj. Click præsentere et program med fokus på performance, installationskunst og eksperimenterende musik.

OBS! Som et særligt tilbud kan vi til særpris tilbyde en billet, der både giver adgang til CURL-aftenen på Alice og adgang til Click Festival 18-19. maj. Billetten koster kun 270 kroner for hele herligheden. Find særbilletten ved klikke på det alm. billetlink og vælg Click-billetten.

In English

CURL is a collective, label, and community formed by artists Brother May, Coby Sey, and Mica Levi. With roots across London, the group’s members are involved and affiliated with the likes of NTS Radio and Whities Records.

Lørdag d. 13. april

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 120 dkk inkl. gebyr (270 dkk inkl. billet til Click Festival)

Relaterede koncerter