31.08.2018

Desert Blues

Bombino (NE) – udsolgt

Fredag d. 31. august
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 190 DKK inkl. gebyr
Facebook
Koncerten er afholdt

Endnu en gang kan ALICE byde på nordafrikansk desert blues i verdensklasse, når den berygtede og beundrede tuareg-guitarvirtuos Bombino giver koncert. Mod Strømmens Hans-Henrik Siig er tilføjet som dj før og efter koncerten.

 

Ousmara Moctar aka Bombino går ikke under navnet “the Hendrix of the Sahel” for ingenting. Fra Saharas støvede forposter lærte Bombino som barn sig selv at spille guitar fra lyden af piratkopierede kassettebånd. Siden 2010 har han gradvist skabt en voksende opmærksomhed omkring sig og er nu anerkendt som en af verdens dygtigste blues-guitarister. Hans tryllebindende virtuositet og svært dynamiske liveshows har imponeret guitarlegender som Keith Richards og Robert Plant, og hans fanskare strækker sig efterhånden fra fra rock- og jam band-kredse verden over til de yderste afkroge af diverse globale musikmiljøer.

 

Hvis ørkenen havde et soundtrack, ville det være Bombinos. Hans musikalske udtryk og inspirationer bærer præg af fødebyen Agadez, Niger, men også migranttilværelsen i bl.a. Algeriet, hvor hans familie flygtede til under tuareg-oprøret i de tidlige 90’ere. På tamasheq synger Bombino om tuaregernes bånd til ørkenen som deres hjemsted, og med udgangspunkt i tuareg-traditioner vrider han sit guitarspil i en udmattende og legesyg improvisation, og gengiver Saharas kraftfulde storme i sit klanglige univers. 

 

Det nyeste album “Deran” (Partisan Records, 2018) viser bredden af Bombinos musikalske inspiration, og spænder med en rå vokal som udgangspunkt over gedigen blues rock, støvet ørken-singalong og et groove, som bedst kan betegnes som ‘tuareggae’. “My objective is to get people moving,” har Bombino udtalt i forbindelse med udgivelsen. Det er der god garanti for at han lykkes med, når han gæster ALICE.

 

English:

 

Born and raised in Niger, in the northern city of Agadez, Omara “Bombino” Moctar, a Tuareg guitarist and songwriter, was raised during an era of armed struggles for independence and violent suppression by government forces. His electrifying jams capture the spirit of resistance and rebellion while echoing with guitar riffs reminiscent of fellow Africans Tinariwen and Ali Farka Touré, not to mention rock and blues icons such as Jimi Hendrix, John Lee Hooker, and Jimmy Page. Already a superstar in the Tuareg community, Bombino has quickly earned a reputation as one of Africa’s hottest young guitarists. Bombino is ready with his new album “Deran” (Partisan Records, 2018) when he’s playing at ALICE.

 

 

Fredag d. 31. august

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 190 dkk inkl. gebyr