fbpx

17.09.2020

Sufi Trance

Barmer Boys (IN)

Torsdag d. 17. september
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 120 DKK inkl. gebyr
Facebook
Koncerten er afholdt

Den indiske trio Barmer Boys vender tilbage til ALICE med deres hypnotiske blanding af sufi-trance, rajasthani  folk og human beat-boxing.

OBS! ALICE følger myndighedernes retningslinjer vedr. COVID-19 nøje. Alle koncerter i september/oktober afholdes derfor med siddepladser og et stærkt begrænset antal billetter. Læs mere om vores COVID-19 tiltag her.

Den indiske trio Barmer Boys blev dannet i 2011. De stammer fra Barmer-distriktet i Rajasthan i det vestlige Indien, en ørkenstat med en lang nomadisk tradition. I Rajasthan er byerne lyserøde, religionen muslimsk og musikken legende, og dét er noget, som Barmer Boys tager med i deres musikalske fortællinger.

På ganske få år er Barmer Boys blevet ikoner på den indiske musikscene. Deres studiealbum “At Home; Barmer Boys” (2012) blev særdeles kritikerrost, og ligeledes gjorde deres koncerter rundt om i verden. Bandets alsidighed af stilarter og deres eksperimenterende tilgang til den traditionelle indiske folkemusik, er hvad der tiltrækker fans verden over. De benytter sig blandt andet af det trommelignende instrument dholak, den kastagnetlignende khartal og jødeharpe-agtige morchang, som de harmonisk kombinerer med moderne, elektroniske elementer.

Trioen ledes af Manga ‘Mangey’ Khan, der tilhører en familie af berømte indiske sangere. Han har en elektrisk stemme og er lige så musikalsk hjemme i energiske marwari bryllupsange, som han er ud i ekstatisk religiøs qawwali og sjælfuld sufi. Han bakkes musikalsk op af Rais og Magada Khan på percussion, som i deres ivrige eksperiment med lyde har tilføjet elementer af beat-boxing til deres repertoire.

Barmer Boys er flittigt turnerende og med deres live-erfaring evner de både at spille store festivaler og helt intime scener op. Også ALICE har de tidligere betaget med deres særegne blanding af sufi-trance, beat-boxing og meget mere, og vi glæder os til at præsentere dem igen i september.