Tirsdag _14.05.19110 DKK + gebyr

Album Release: Manus Bell – Brothers Over Business

Hip-hop

B R O T H E R S O V E R B U S I N E S S

Manus Bell – Official er klar med sit 2. soloalbum, “Brothers Over Business” og inviterer til et brag af en releasekoncert på ALICE cph den 14. maj. Med Manus Bells bedste værk til dato, Q.Marzi som vært, Mellow som support og en masse vilde gæsteoptrædener, vil denne aften blive én, man sent vil glemme!

 

Brothers Over Business består af 12 personlige og politiske sange med et budskab om at vægte venskab over succes og relationer over penge. Leveringen er i fokus, og Manus Bells tekniske evner ligger i den absolutte topklasse, når han med lynets hastighed skyder med dobbelttempo-trioler uden besvær. Manus Bells genkendelige stemme er essensen af hans lyd, og han bruger indlevelsen i sit vokale udtryk til at sætte en stemning, der opfordrer lytteren til at lægge sit seriøse øre til dét, han har på hjerte. Manus Bell har selv komponeret samtlige sange på Brothers Over Business med assistance fra Affiliated produceren, SNDY og har skabt et progressivt lydunivers, hvor han bruger støvede jazzsamples og liveinstrumenter til at komplimentere de tunge, drivende trommer. Det giver en mere nuanceret og melodisk lyd, end vi er vant til fra hård boombap hiphop. En lyd der, ligesom teksterne, runger en alvorlighed.

Mellow står for opvarmningen, Q.Marzii er vært, og en masse gæster vil blive genforenet med Manus Bell på scenen, herunder Mund De Carlo, Jonah Wright, Mathilde Savery, KaSeR, Tarick, Hakami og selvfølgelig resten af Affiliated holdet. Derudover har Manus Bell bandet med sig bestående af DJ Canarge og Affiliateds horn-duo Bernie Pastor & Stefan Iwan.

Vinyler sælges til koncerten, og kan købes kontant eller med MobilePay.

Manus Bell

Manus Bell er raptivist. Med politisk ildsjæl og et fænomenalt flow bruger han hiphop til at formidle sit syn på verdenssituationen. Hans dybe og genkendelige stemme rummer en oprigtighed, som drager lytteren ind i hans alvorlige tematikker, og med mere end hundrede koncerter, et album, en EP og en håndfuld singler på CV’et har Manus Bell sat sit aftryk på den danske hiphop scene. I dag anderkendes han i miljøet som værende én af de få danske rappere med potentiale til internationalt gennembrud, og han har allerede formået at vække opsigt udenfor Denmarks grænser med stor ros fra amerikanske rappere som Jedi Mind Tricks, MURS og R.A. The Rugged Man, som personligt har efterspurgt Manus Bell som sit support-act til hans tre sidste koncerter i Denmark. Med rå indlevelse og et overlegent flow kan Manus Bells live performance få enhver til at føle sig som en del af 90’ernes hiphop miljø i Brooklyn, hvor attituden, budskabet og leveringen er i fokus.

”Han kan spytte. Virkelig spytte. Ordene ruller af tungen i trioler og enderimene falder som en skarpretter” – Gaffa

Mellow

Med sin energiske og rå levering har Mellow allerede tiltrukket opmærksomhed fra flere etablerede navne som Mund de Carlo, Adam Sampler og Pede B. Med et enestående flow, et finpudset håndværk og en fornyet tilgang til moderne hiphop, er Mellow blandt de mest lovende skud på den danske rap scene. De seneste år har Mellow spillet et hav a koncerter og har, sammen med andre Affiliated artister, optrådt på flere af Danmarks mest ikoniske spillesteder. Han fanger sit publikum med skarpe flows, højt energiniveau og vilde punchlines leveret med nøje præcision.

 

 

Tirsdag _14.05.19
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: 110 DKK + gebyr

Køb billet110 DKK