03.03.2018

Afro Electronic Rave

Africaine 808 & DJ Nomad (DE/GH)

Lørdag d. 3. marts
Dørene åbner kl: 20:00
Koncerten starter kl: 21:00
Pris: DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook
Koncerten er afholdt

Forbered dig på en dansefest af de store, når Africaine 808 fylder ALICE med en besættende blanding af afrikanske toner og rave-rytmer. Den Berlin-baserede duo har taget både svedige klubber og store festivaler med storm med deres eklektiske univers, der både lægger op til dans og stimulerer den musikalske nysgerrighed.

De to berlinere, DJ Nomad og Dirk Leyers, er blevet hyldet for deres evne til at forbinde globale rødder med en moderne og til tider nærmest futuristisk elektronisk musik. Således har de som Africaine 808 formået at skabe et vitalt pust til både den elektroniske klubmusik og verdensmusikken, og de har skabt et univers, hvor det ikke er unormalt at afrikanske trommerytmer flettes sammen med Detroit-techno, eller støvet jazz, blues og gospel møder Berlins house-musik.

 

Blandingen af elektronisk musik og global inspiration kan sine steder lede tankerne hen på danske Den Sorte Skole. Men hvor sidstnævnte har specialiseret sig i at gå på opdagelse i gamle samples, indspiller Africaine 808 selv de lyder, som de siden bearbejder elektronisk. Ofte i samarbejde med andre legekammerater som den mesterlige slagtøjsspiller Eric Owusu (fra legenden Ebo Taylors band) og Dodo NKishi (fra Mouse on Mars), der også medvirker på ALICE. Resultatet er både funky, frækt og intelligent, når 808-trommemaskiner og synths møder traditionelle afrikanske instrumenter mm.

 

Africaine 808 har spillet på en række prestigefyldte festivaler som Unsound, Dekmantel og Nuits Sonores, og deres fornemmelse for at blande afrikansk musik med nye elektroniske klange har ført til remix-arbejde for kunstnere som Tony Allen og Amadou & Mariam. Om deres 2016-album, ‘Basar’, skrev Pitchfork: “Although they sample styles ranging from Nigerian funk to spiritual jazz to cumbia, what unifies their work is its deep sense of musicality.”

 

På ALICE vil Africaine 808 skabe en sanselig festaften, hvor der både bydes på koncert med band og på et DJ sæt fra DJ Nomad.

 

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 165 dkk inkl. gebyr