Aflyst
Søndag _14.02.21160 DKK + gebyr

Afenginn Matiné

Bastard ethno og nordic chamber folk

Kære publikum,

Da myndighederne har forlænget de aktuelle corona-restriktioner til 28. februar, er hele februar-programmet på ALICE desværre aflyst. Det gælder også koncerten med Afenginn.
Vi arbejder på at finde en ny dato i fremtiden. Billetter til den pågældende koncert refunderes automatisk via Billetto, og du behøver ikke at foretage dig yderligere. Hold dig løbende opdateret omkring ALICE og corona-situationen her: https://alicecph.com/corona/

Trinløs nordisk gloom og ekstatisk bombastik venter, når prisvindende Afenginn gæster ALICE med hele to koncerter under Vinterjazz 2021.

Show #01: 15:00 døre / 16:00 koncert

Show #02: 19:00 døre / 20:00 koncert

Afenginn har, siden de i 2002 på kom frem som et frækt og uregerligt barn, opbygget et ry som et virtuost og fremragende liveband med hundredevis af koncerter over hele verden på samvittigheden. Herhjemme har Afenginn modtaget et utal priser og udmærkelser, bl.a 8 Danish Music Awards, Carl Prisen, DMAs Live-pris, Kunstrådets Ung Elite Satsning med flere.

Med et instrumentarium bestående af klarinet, violin, mandolin, cello/bas, piano og trommer har de på een gang et intenst og tilbagelænet sammenspil præget af stor spilleglæde og virtuositet.

Afenginns originale og grænseløse musik udspiller sig i et særegent musikalsk univers, der byder på alt fra hæsblæsende rytmer i alle tænkelige taktarter, stille og meditative øjeblikke og virtuost, nærmest psykedelisk sammenspil. De nærmest klassiske tonelandskaber væver sig sammen med etniske influenser og kontrasteres af højenergiske passager, der båres frem af rå følelser, og formår at skabe musik der kombinerer enkle melodiske motiver med komplekse, matematiske strukturer.

Afenginn har udgivet 7 anmelderroste og prisvindende albums; optrådt på tv, radio, festivaler, koncertsale og venues over det meste af kloden – alt fra Bellevue Sommerballet og Roskilde Festival i DK til SXSW i USA og en fiskekutter på Færøerne. At de er et enestående live-band har de flere gange bevist på Nørre Allé 7.

Om Vinterjazz:
Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, der fejrer jazzen og udforsker dens mange forgreninger. Vinterjazz 2021 finder sted den 5.-28. februar. Læs mere og se programmet på www.jazz.dk

Søndag _14.02.21
Dørene åbner kl: 15:00
Koncerten starter kl: 16:00
Pris: 160 DKK + gebyr

Aflyst160 DKK
Aflyst