15.03.2018

Bastard Ethno

Afenginn – få billetter

Torsdag d. 15. marts
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: DKK inkl. gebyr
Få billetterFacebook
Koncerten er afholdt

En kalejdoskopisk rejse gennem ekstatisk beruselse og lyrisk melankoli fra et af Danmarks mest originale live-bands med et helt særligt take på nordisk folk

Afenginn kom frem som et frækt og uregerligt barn, da de i 2002 begyndte at røre på sig med deres bastard-folk, som trak på lige dele nordisk folkemusik og balkan-toner tilsat en berusende og punket energi.

 

Anført af den eventyrlystne bandleder Kim Nyberg har orkestret udvidet bevidsthedshorisonten med psykedeliske eksperimenter, symfoniske kompositioner, stormfulde korarrangementer og lyriske tonemalerier.

 

Ambitionsniveauet er ikke blevet mindre med det nye værk ‘OPUS’ – orkestrets mest omfattende til dato. Albummet, der udkom i 2016, er bygget op som en klassisk symfoni i fire satser og byder på en majestætisk og kalejdoskopisk musikalsk rejse med inspiration fra bittersøde østeuropæiske dansetrin, skæve snubbel- takter, trinløs nordisk gloom og ekstatisk bombastik.

 

Afenginn er kort sagt et unikum på den danske scene og er også kendte for at spille særdeles medrivende koncerter. Da det gæstede Global i 2014, kaldte GAFFAs Torben Holleufer det en “mageløs oplevelse” og kvitterede med 6 stjerner: »Hvor der det ene øjeblik spilles sagte med stor skønhed, for det næste øjeblik at rejse en storm og ville festen og det helt utøjlede, så alle danser en egen dans med et orkester, der er helt unikt.«.

 

Med andre ord – glæd dig til en aften med et af Danmarks bedste liveorkestre!

 

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 150 dkk inkl. gebyr