26.11.2019

Doom/Folk Metal

Ættir EP releasekoncert

Tirsdag d. 26. november
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 50 DKK inkl. gebyr
Kun dørsalgFacebook

Ny dansk supergruppe med medlemmer fra bl.a. Huldre, Asynje og Saturnus byder på møde mellem tung metal og folkemusik på ALICE, når de inviterer til releasekoncert.

Ættir slår dørene op til en hyggelig releasefest for deres længe ventede debut EP. Her byder de på en aften med koncert, god tid til en gennemlytning af den nye EP og en snak med gruppens medlemmer.

Ættirs debut EP er produceret i samarbejde med en af Danmarks mest kendte producere Flemming Rasmussen i det legendariske Sweet Silence Studio. Ep’en bliver udgivet på både vinyl og cd.

Ættir er kommet godt fra start og har allerede med deres debutkoncerter i bl.a Pumpehuset vækket opsigt og begejstring blandt publikum og anmeldere:

”Et spændende nyt band, der bør kunne vække begejstring og nysgerrighed hos fans af både pagan og doom metal”,”Absolut et interessant orkester, der nok skal blive spændende at følge”. Blastbeast 12/10-2019

”Jeg var nok ikke den eneste fremmødte som så Ættir live for første gang og blev blæst bagover af hvor hård, tung og melodisk deres lyd generelt var. Det stod i dyb kontrast til Nannas skønne vokal”. RavenRockSite 12/10-2019

Ættir udspringer fra guitaristen Lasse Olufson, (bl.a. kendt fra Huldre), der sammen med sangerinden Nanna Barslev (også kendt fra Huldre og Asynje) har skabt et melodisk, storladent og dystert univers med nordiske undertoner.

Gruppen har med sig Henrik Glass på trommer (kendt fra Saturnus), Veronika Kroell Voetmann på Cello og Tor Pettersson på bas.

Koncerten starter kl 20.00
Entré 50 kr. (inkl. en stor fadøl eller vand i baren).
Gæster til koncerten får desuden rabat på udgivelsen og merchandise ved eventen.