Experimental 11.11.2019

Psych-rock

คณะ เบียร์บูด – Khana Bierbood (TH)

Mandag d. 11. november
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 120 DKK inkl. gebyr
Køb billetFacebook

Gennem 60s solskins-surf og lo-fi psykedelisk garage med undertoner af traditionel thailandsk molam og luk thung, tager Khana Bierbood dig med på en berusende tur fra øst til vest.

 

Forestil dig Oh Sees med solstik og et solidt skud palmestrand og thailandsk kærlighed. Det er lyden af den Bangsean Beach-baserede kvintet Khana Bierbood, og den er gået lige i hjerterne på musikentusiaster verden over med hang til nostalgiske 60’er-vibes. Gruppen blev dannet i Thailand i 2012, hvor de efter at have jammet i timevis mødtes om deres særegne lo-fi lyd. 

 

Khana Bierbood (engelsk: strange brew) skaber en berusende samklang i møder mellem forskellige stilarter og spreder varme til selv de mest grå og nordiske breddegrader. Musikken har stærke rødder i 60’ernes surf og 70’ernes psykedeliske garage, men med et twist af oprindelige thailandske country-genrer som luk thung og molam. Landlige genrer, som helt tilbage til 1700-tallet er blevet spillet på bambusfløjte, men som undergik en kæmpe forvandling i 70’erne med indflydelsen fra amerikanske soldater, som bragte psykedelisk rock, soul og funk med sig fra USA via guitarer, vinylplader og radiostationer.

 

Khana Bierbood udgav i år deres debutalbum “Strangers from the Far East​” på det hollandske label Guruguru Brain og pladen er produceret af Go Kurosawa (Kikagaku Moyo / 幾何学模様) i Tsubame Studio i Tokyo. Det har bragt dem på tour rundt i Europa, og til november får vi altså glæde af dem, når de kommer forbi ALICE.