Om koncerten

Heftige sabar-trommebeats, dystopiske elektroniske flader og shamanistisk sang. ALICE er stolte af at kunne præsentere det nyskabende afro-dub-ensemble Fofoulah - aktuelle med nyt album på Glitterbeat.

 

 

London-baserede Fofoulah skabte allerede en del opmærksomhed omkring sig efter udgivelsen af det selvbetitlede debutalbum på Glitterbeat Records i 2014. På turné i Europa og England tog frontmand og percussionist Kaw Secka nemlig gruppens nyskabende afro-dub til et nyt niveau. Ved spontant at tage sin tama til mikrofonen, hvor han både trommede og rappede hen over musikken i komplekse rytmiske mønstre, skabte han grundlaget og konceptet for den kommende plade “Daega Rek” (Glitterbeat Records, 2018), som endnu mere eventyrlystent afsøger afro-dubbens territorier.

 

 

Anført af gambianske Secka på vokal og virtuost sabar-trommespil, med prominente musikere som Dave Smith (tidligere Robert Plant trommeslager), Batch Gueye og Johnny Brierley, og produceret af Tom Challenger, er “Daega Rek” (Sandheden) et rastløst og eklektisk mix af energiske trommerytmer, percussion og shamanistisk sang. Med et tungt lag af dystopiske elektroniske ekkoflader og droner, skaber Fofoulah en eksplosiv musik i spændingsfeltet mellem det urbane og det jordnære, det futuristiske og det oprindelige.

 

 

Glæd dig til en storstilet og dansabel aften, når den 6 personer store gruppe Fofoulah gæster ALICE til februar. Koncerten er en del af Vinterjazz 2019.

 

 

Sagt om Fofoulah:

 

"Avoiding pastiche or casual borrowing … Fofoulah have set sail toward an original sound." The Wire

 

"Really intelligent, infectious and effective … It's subtle, beckoning with its toes in the ancestral mud, but this is modern music, intriguing, well-textured and very likeable."  fRoots

 

In English:

 

London based Fofoulah is a creative and explosive afro-dub ensemble. They have just followed-up their trailblazing debut album (“Fofoulah”/Glitterbeat 2014) with an even more shapeshifting and adventurous recording. Slippery sabar beats, dystopian electronics and echoing, shamanic chants ratchet up both the dub quotient and the dramatic tension. Creating a sound world that is both earthy and urban, futurist and rooted - the new album Daega Rek is brought into sharp focus by the rhythms and vocals of Gambian sabar drummer Kaw Secka and the vivid production of keyboardist/saxophonist Tom Challenger. From Senegal, Batch Gueye brings vocals, drumming and dance to the live show alongside Robert Plant drummer Dave Smith, Johnny Brierley on Bass, Tom Challenger on synths, samples and saxophone and Phil Stevenson on guitar and Kaw Secka’s high energy talking drum playing.

 

---

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar.

 

 

Lørdag d. 2. februar

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 120 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

ALTERNATIVE FOLK

Fanø Free Folk Festival byder på spændende navne fra den danske alternative folk-scene. Denne aften kan man opleve drømmende kammerfolk fra Eva Elise og lyriske sange fra Vandreår.

Fanø Free Folk Festival byder på en ny klub for alternativ folk på ALICE den første mandag i måneden. Fokus er på den danske og nordiske undergrund og hver gang kan man opleve lysende talenter i intime rammer til en billig entré.

 

Klubben skydes i gang 4. februar med Eva Elise og Vandreår. Eva Elise er en videreudvikling af kammerpop-projektet Shanghai Lulu, der har taget en drejning mod et udtryk af lige dele folk og dream pop. Den varme og intime lyd henter bl.a. inspiration fra navne som Vashti Bunyan, Josephine Foster og Nico med skrøbelige sange og melankolske understrømme indhyllet i instrumenter som accordeon, klaver og guitar.

 

Bag navnet Vandreår gemmer sig sangskriver Victor Ovesen, som udmærker sig ved en lyrisk og intim sangskrivning med danske tekster, der rummer klare poetiske kvaliteter. Med sin insisteren på det nøgne udtryk får de umiddelbart enkle sange lov til at udfolde deres poetiske kvaliteter og deres fortællinger om tab og håb. Lyrikken understreges på fornem vis af frostklare guitartoner - ofte fra 12 strenget guitar - med musikalske associationer til gamle mestre som John Fahey og Bert Jansch.

 

Der er således lagt op til en aften med intime lydbilleder og drømmende sange fra to stærke danske projekter.

 

In English:

A night of gentle, dreamy and poetic folk songs presented by Fanø Free Folk Festival. Vandreår performs simple and acoustic songs with Danish lyrics and inspirations from guitarists such as Bert Jansch and John Fahey. Eva Elise builds bridges between atmospheric chamber pop and psychedelic folk in the tradition of Vashti Bunyan, Josephine Foster etc.

 

Mandag d. 4. marts

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 50 dkk inkl. gebyr (kun dørsalg!)

Relaterede koncerter

Alice sticker

Den samiske musiker Vassvik skaber dragende møder med den ældgamle joik-tradition, der åbner op for en verden af animisme og shamanisme. Koncerten er en del af Vinterjazz 2019.

“A magnetic and individual performer, among the most fascinating and intense of sami contemporary joikers. A true original”. Sådan har det toneangivende magasin fRoots beskrevet Torgeir Vassvik. Han stammer fra Gamvik i det nordligste Norge; et stormfuldt og goldt område, der er henlagt i mørke om vinteren og lyst op af midnatssolen henover sommeren. Naturens ofte ekstreme yderpoler og de besjælede landskaber afspejles i joiken, den samiske sangtradition, der siges at være én af Europas ældste levende musiktraditioner.

 

Vassvik har herhjemme både optrådt på Roskilde Festival og Tønder Festival, ligesom han har gæstet Global flere gange. Og også ude i verden har han betaget publikum på bl.a. Womex-festivalen. Han formår at bygge bro mellem joikens ældgamle og mystiske ritualer og samtidsmusikken. Her hentes både inspiration fra alternativ rock, moderne jazz og ny klassisk musik, og dog formår Vassvik at bevare et råt og primalt udtryk med den dybe og drone-skabende vokal, som kan virke direkte besættende.

 

Den samiske kultur har tidligere lidt under norske forsøg på tvangs-assimilering, hvorfor samisk frem til 1959 var forbudt i skolerne. Vassviks moderne take på joiken har således også en politisk betydning og giver stemme til en kultur, der tidligere har været undertrykt. Det gøres dog med en stor åbenhed, der også afsøger beslægtede landskaber, når Vassvik går i dialog med Tuvas strubesangertradition (som kendes fra bl.a. Huun Huur Tu). Vassviks joik iklædes således også både samisk rammetromme, violiner, jødeharpe, birbyrne (en litauisk klarinet-type) og strengeinstrumentet igil, som netop kendes fra Tuvas musiktradition.

 

Der er lagt op til en musikalsk aften af de sjældne, når Vassvik med ensemble byder på koncert på Alice under årets Vinterjazz-festival.

 

 

In English:

 

Vocal rituals are updated for the 21st century in Vassviks unique take on the ancient Joik.
The Sámi artist develops new visions of animistic Joik, the vocal art of the Sámi indigenous people of Northern Europe. Torgeir's Joik goes beyond words and is embedded in the sound of a 3-stringed guitar and violins, Sámi Frame Drum, Tuvan Igil, Lithuanian Birbynė, Jew's Harp. The Arctic Avant-Garde sound is rooted in folk, classical, improvisational music. The unique performer has toured all over the world and has been widely hailed for his contemporary take on the Joik. In Denmark he has performed at Tønder Festival and Roskilde Festival and has also been on the stage at Global several times. We’re looking forward to bring him to Alice as part of the Vinterjazz Festival 2019.

 

---

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar.

 

 

Onsdag d. 6. februar

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 110 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

SWEDISH FOLK/WORLD

Mestermusikerne i Bazar Blå bevæger sig mellem den traditionsrige svenske folkemusik og alverdens musiktradition i et på en gang lokalt og globalt lydbillede

 

Den svenske trio Bazar Blå har de sidste tyve år, bevæget sig igennem deres helt egen unikke rejse i musikkens verden. "Twenty" er det sjette album i trioens mangefaceteret repertoire og igen bryder de ny grund.

Bazar Blå skaer ny musik, der er bevæger sig i et unikt spænd mellem traditionelle skandinaviske musikmønstre og et global udsyn. De har fx samarbejdet med den enestående tunesiske oud-mester, Anouar Brahem, hvis melodiøse tilgang til sit instrument kan høres i Bazar Blås musik.

 

De arbejder med helt unikke instrumenale sammensætninger, hvor trommer møder bas-guitar, mandola og nyckelharpa - et gammelt traditionelt, svenske strengeinstrument, der har en helt særlig lyd. Glæd dig til bjergtagende lydbilleder, som bevæger sig fra traditionel svensk musik til alverdens musiktraditioner.

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar.

 

 

Torsdag d. 4. februar

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 100 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

ELECTRONIC

Stærk aften med tre elektroniske navne, der spænder fra audiovisuelle udskejelser og komplekse post-rave-kompositioner til rastløs industrial techno. Koncerterne præsenteres i samarbejde med Proton.

 

Aïsha Devi (CH)

Den schweizisk-tibetanske eksperimenterende producer Aïsha Devi behandler det 21ende århundredes dystre temaer gennem komplekse post-rave-kompositioner. På sit seneste udspil “DNA Feelings” (Houndstooth, 2018), kanaliserer hun emner som teknologi, historie og spiritualitet ud i en 40 minutters Odyssé af brusende synth-flader, sarte strygere og sin distinkte havfrue-agtige vokal. Devi debuterede med “Aura 4 Everyone” i 2013 og hendes udgivelser og trancedannende audiovisuelle liveshows har siden bragt hende til bl.a. CTM, Mutek, Unsound, Boiler Room og en lang række andre festivaler. Med sig har bod [包家巷] VJ Tea Strazicic aka FluffLord, der bl.a. har projiceret sine særegne fantasy-hybrider for VICE, AQNB og senest Supynes Festival.

 

Sagt om Aïsha Devi:

"Swirling rhythms and hypnotic, droning melodies. A producer riding the outer-most fringes of music into new and exciting territories" - Complex UK

 

 

bod [包家巷] (US)

bod [包家巷], aka Nicholas Zhu, er en Berlin-baseret amerikansk audiovisuelle kunstner. I sit projekt skaber han hypnotiske, ambiente elektroniske forløb og trækker veksler på bl.a. melankolsk chanson og sci-fi filmsoundtracks. Sammen med bl.a. Nozomu Matsumoto og Quantum Natives, er bod [包家巷] del af en ny bølge af kunstnere og labels der i særdeleshed behandler tidens virtuelle parallelverden i deres værker. bod [包家巷] er aktuel med “The Recurrence of Infections” (Danse Noire, 2018).

 

Age Coin

Age Coin består af Simon Formann (Yen Towers, Khalil) og Kristian Emdal (Marching Church). Den rutinerede københavnske duo har siden 2012 fastholdt et aldrig stillestående og unikt take på industriel techno, og sideløbende spillet sammen i det nu hedengangne Lower. Age Coin er aktuel med deres syvende udspil “She Who Sold Me Told Me” (Posh Isolation, 2018).

 

In English

 

Aïsha Devi (CH)

No one on this planet sounds like Aïsha Devi. Her voice is her most powerful tool in a repertoire that includes thumping beats and rave stabs, seraphic and guttural throat singing, mystical linguistics and corporeal sonics. Her music is spiritual and her VA live shows are transcendent experiences. She is a rebel and a radical alchemist who is breaking down barriers and traversing dimensions with her art. Aïsha Devi is soon ready with the album “DNA Feelings” (Houndstooth, 2018).

 

bod [包家巷] (US)

bod [包家巷] is an audiovisual artist from Tucson and based in Berlin who has released on Quantum Natives, Knives, and most recently Danse Noire. Their work can be generalized to be theoretics on the technological and psychological, while individual units of releases and performance move deeper into the ever dissolving boundary between art and the rest of life.

 

Age Coin

Consisting of Simon Formann (Yen Towers, Khalil and former Lower) and Kristian Emdal (Marching Church and former Lower), Age Coin is an industrial / post-techno duo out of Copenhagen. Their seventh release “She Who Sold Me Told Me” (2018) is out on Posh Isolation.

 

 

---

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar.

 

 

Fredag d. 8. februar

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 120 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

Den ghanesiske simigwa-stjerne Gyedu-Blay Ambolley er tilbage med nyt album og det højenergiske Sekondi Band. Med et dansabelt mix af highlife, rap og funk tænder de op under dansefesten på ALICE til februar. Koncerten er en del af Vinterjazz 2019.

 

Saxofonisten og sangeren Gyedu-Blay Ambolley vækkede allerede seriøs opsigt tilbage i 1973, da han i sin hjemby Sekondi-Takoradi i det vestlige Ghana introducerede et helt nyt musikalsk kapitel. I en krydsning mellem groovy highlife, rap, jazz, soul og rastløs funk, skabte Ambolley den såkaldte simigwa-do-lyd. Genren, der siden har fået mange kroppe ud på dansegulvet, har ikke alene givet ham titlen “the Simigwahene” (kongen af simigwa), men også skrevet ham ind i musikhistorien som den første der eksperimenterede med rap-elementer på sine albumindspilninger. Ambolleys tekstunivers forholder sig ofte til Ghanas historie og politiske situation, og gør ham til en vigtig stemme i kritikken af emner som ulighed, korruption og neo-kolonialisme.

 

Siden sin debut for mere end 4 årtier siden, har den musikalsk ustoppelige sanger, sangskriver, bandleder, multi-instrumentalist og producer samarbejdet med ikoner som Sammy Lartey og Ebo Taylor og indspillet over 30 albums, hvoraf “The Message”, “Akoka Ba”, “Simigwa Soca" og “Burkina Faso” blev genudgivet på 12” vinyl på Analog Africa i år.

 

Det nyeste udspil,“KETAN” (Agogo Records, 2017), er et højenergisk album indspillet med det 8 mand store Sekondi Band, der tæller nogle af tidens mest vitale ghanesiske musikere. Forvent en seriøs dansefest når han gæster ALICE og spiller første danske koncert nogensinde med sit Sekondi Band.

 

Sagt om Gyedu-Blay Ambolley

 

“One thing no one will ever be able to dispute, is Gyedu-Blay Ambolley’s iconic stature in music history.” - Amos Anyimado, Africa Talk.

 

In English

 

Born in the city of Sekondi-Takoradi in the Western Region of Ghana, West Africa, now legendary Gyedu-Blay Ambolley exploded on the music scene in 1973 with a jazzy, funky and soulful Highlife sound called “SIMIGWA-DO.” Today the versatile, irrepressible singer, bandleader, multi-instrumentalist, songwriter, producer and "musical-life-force" has 30 music albums to his credit, including his new album “KETAN” (Agogo Records, 2017). Don’t miss Gyedu-Blay Ambolley and his outstanding Sekondi Band when they make their first European appearances ever! Alice is a part of Vinterjazz 2019.

 

---

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar.

 

 

Lørdag d. 9. februar

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 150 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

ALTERNATIVE FOLK

Folkesange møder fri improvisation, og Skotland møder Skandinavien. En af vor tids stærkeste fortolkere af den britiske folk, Alasdair Roberts, præsenterer et helt nyt samarbejde med norske Völvur. En Danmarks-premiere præsenteret af Alice, Christianshavns Beboerhus, Vinterjazz og Fanø Free Folk Festival. Arrangementet er støttet af PULS.

 

Skotske Alasdair Roberts har siden starten af årtusindskiftet været en af de mest vedkommende stemmer på den britiske folk-scene og en musiker, der ubesværet har bygget bro mellem den mere traditionelle folkemusik og den alternative folk-scene. Han har vist sig som en fremragende sangskriver, men også som en musiker, der dykker dybt i traditionerne, graver glemt guld op og giver det sin egen personlige stemme.

 

Allerede tidligt i karrieren fik han fans i bl.a. Will Oldham, der fik ham ind på det toneangivende label Drag City. Han har også samarbejdet musikalsk med navne som Jason Molina, Alex Neilson og netop Will Oldham, for bare at nævne nogle få. Og selveste dronningen af britisk folk, Shirley Collins, kaldte hans seneste album, ‘What News’, for årtiets bedste album!

 

Alasdair Roberts har tidligere optrådt solo i Danmark, bl.a. på Fanø Free Folk Festival i 2011. Men nu bliver der mulighed for at høre ham i en helt særlig orkesterversion, hvor de skotske traditioner flyder sammen med det skandinaviske, og hvor Roberts’ nysgerrige tilgang til folkemusikken udvides med en mere improv-orienteret tilgang.

 

Til to koncerter i København og på Fanø byder Alasdair Roberts nemlig på dansk premiere på det nye samarbejde Alasdair Roberts & Völvur. Bag navnet finder man en række kreative norske musikere under ledelse af violinist/fløjtespiller Hans P. Kjorstad. Kjorstad har længe haft en interesse for at forbinde folkemusikken med den fri improvisationsmusik, og han har med Völvur samlet en række ligesindede og overvejende yngre norske musikere, som altså har fundet sammen med det skotske ikon. Sammen vil de byde på friske og originale fortolkninger af både Alasdair Roberts egne sange og gamle skotske ballader.

 

 

In English:
The singer and guitarist Alasdair Roberts is one of Scotland’s most outstanding folk musicians and has released over ten records in his own name, most of them on the esteemed Chicago-based label Drag City. His last record, entitled «What News» was among other things praised by the legendary English singer Shirley Collins as «album of the decade». Now the Scotsman meet a band of creative performers led by Hans Kjorstad for a concert of Scots ballads, his own songs and perhaps a few cover songs. It will be like two waves of euphony meeting in the middle of the North Sea; the purling tones from this gang will most likely both enthuse and astound you!

This brand new constellation will perform two shows in Denmark at Vinterjazz - performing at Christianshavns Beboerhus (9. February) and Musikkens Hus, Fanø (10. February). The Danish mini tour is presented by Alice, Fanø Free Folk Festival and Vinterjazz with support from PULS.

 

 

Line-up:

Alasdair Roberts – vokal og guitar

Hans P. Kjorstad – violiner og fløjter

Marthe Lea – saxofon, klarinet og fløjter

Andreas Hoem Røysum - klarinet og guitar

Fredrik Rasten – guitar

Egil Kalman – bas og modulær synthesizer

Hans Hulbækmo – trommer

 

 

---

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar.

 

 

Lørdag d. 9. februar

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 80 dkk inkl. gebyr

 

Koncerten 9. februar finder sted på Christianshavns Beboerhus og er støttet af puls, Statens Kunstfond og Københavns Kommunes Musikudvalg.

 

OBS! Koncerten finder sted på Christianshavns Beboerhus

 

10. februar præsenterer Alice, Vinterjazz og Fanø Free Folk Festival koncert med Alasdair Roberts & Völvur i Musikkens Hus, Fanø. Mere info her.

Relaterede koncerter

Alice sticker

NORDIC FOLK

I mødet mellem oprindelig nordisk folktradition og moderne kompositioner, skaber Floating Sofa Quartet et unikt musikalsk udtryk. Til februar gæster de ALICE. Koncerten er en del af Vinterjazz.

 

Floating Sofa Quartet er et musikalsk samarbejde mellem fire unge nordiske spillemænd og -kvinder fra hhv. Sverige, Finland og Danmark. Med en enestående sammensætning af akustiske instrumenter spiller kvartetten både egne kompositioner og oprindelig nordisk folkemusik, og skaber et unikt musikalsk udtryk som fremstår både moderne, traditionelt og tidløst. Repertoiret er varieret, lyden er varm og imødekommende og musikken spilles med intensitet, glæde og stor energi. Kvartetten består af Malte Zeberg på kontrabas, Leija Lautamaja på diatonisk harmonika og trædeorgel, violinisten Clara Tesch og Mads Kjøller-Henningsen på træ-tværfløjte og svensk sækkepibe.

 

Ved den seneste Danish Music Awards Folk blev kvartetten nomineret til to priser; violinist Clara Tesch som "Årets folkkomponist" og bandets album "The Moon We Watch is the Same” (GO' Danish Folk Music, 2016) som "Årets folkalbum". I Sverige var kvartetten desuden nomineret til “Årets nye navn” ved uddelingen Folk & Världsmusikgalan i 2018.

 

Floating Sofa Quartet er aktuel med deres andet album "Neighbourhood" (GO' Danish Folk Music, 2018), som er kvartettens dugfriske fortolkninger af gamle klassikere fra den nordiske folkemusiktradition.

 

Sagt om Floating Sofa Quartet:

"”Neighbourhood” er en flot opfølger til kvartettens første plade og en instrumenthåndtering på niveau med ingen ringere end Dreamers’ Circus! Intet under at Floating Sofa Quartet i bandets korte levetid allerede har været nomineret til flere musikpriser! - Rootszone.dk

 

“[...] once again this foursome manages to sound like a full orchestra spanning at least three centuries of Nordic music.” - Folkworld.de

 

In English:

Floating Sofa Quartet is a modern Nordic folk music ensemble consisting of four young musicians from Denmark, Sweden and Finland. With a unique combination of instruments this quartet performs handmade music with a scent of dewy pine trees, salty sea breezes, and freshly brewed coffee. They play a mixture of their own compositions and traditional pieces from their respective countries; tender melodies and feisty dance tunes are performed with intriguing harmonies, intensity, humor and the warm acoustic sound of wooden instruments. Take a seat on the sofa and float away!

 

---

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar.

 

 

Søndag d. 10. februar

Dørene åbner: kl. 14:00

Koncerten starter: kl. 15:00

Pris: 110 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

tekno kintueni

Hypnotisk, polyrytmisk dansemusik på hjemmelavede instrumenter. Med base i Kinshasa skaber KOKOKO! den ekspressive musik, ”tekno kintueni”. I sommers satte de Roskilde Festival i levende svingninger. Nu er er det ALICEs tur!

Musikken bobler og syder i Kinshasa, hvor DIY-scenen er under sprudlende vækst. Musikken fra den afrikanske storbys klubber, hvor kunstnere med hjemmelavede instrumenter, opfindsomme tilgange og polyrytmisk drive har skabt en ny og unik form for klubmusik. En klub- og dansemusik, som er langt mere ekspressiv, levende og spontan end eksempelvis Londons eller Berlins klubscener.

 

Ét af de navne, som for alvor har slået igennem, er den eksplosive gruppe KOKOKO! Bandet, der fandt hinanden i Ngwaka-kvarteret i Kinshasa, består af musikere fra området og den franske DJ og producer, débruit.

 

Deres koncerter er struktureret omkring leverende, ud-over-scenen attitude og hjemmelavede ad-hoc-instrumenter, som leverer hakkende og vibrerende lyde i vekslende tempi med polyrytmiske trommeforløb.

 

In English

KOKOKO! A wind of change is blowing over the cultural landscape of Kinshasa. An explosive alternative scene is thriving. KOKOKO! is the sound of it. On homemade instruments their build their own take on club music.

 

Mandag d. 11. februar

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 160 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

EKSPERIMENTAL

Psykoakustik, der undersøger musikalske rum og seksuel identitet; minimalistiske lydlandskaber, som stiller spørgsmålstegn med den romantiske relation. Oren Ambarchi, Crys Cole og Sarah Hennies undersøger forholdet mellem musik, relationer og identitet. Præsenteres i samarbejde med SNYK og en del af Vinterjazz.

 

Sarah Hennies

Sarah Hennis er komponist og percussionist. Hendes arbejder fokuserer omkring krævende og opslidende performances, der undersøger psykoakustik og queer identitet.

 

På ALICE præsenterer hun “Contralto” et værk for video, strengeinstrumenter og perkussion, der bevæger sig mellem eksperimenterende musik og dokumentarfilm. Værket fokuserer omkring transkønnet kvinder, som taler synger og taler og udtrykker sig gennem både konventionelle musikalske redskaber og det som Hennies kalder for “ikke-musikalske” tilgange.

 

Oren Ambarchi og Crys Cole

Som grænsesøgende multiinstrumentalist og virtuos komponist har Oren Ambarchi tryllebundet en trofast fanskare igennem tre årtier. Ambarchis musikalske ambition har alle dage været at overskride den traditionelle tilgang til det enkelte instrument, som han vælger at se som en genstand, et laboratorie for grænseløs lydlig udforskning. Når han gæster ALICE til februar er det sammen med Crys Cole i et fælles musikalsk og romantisk projekt.

 

Sammen omdefinerer Oren Ambarchi og Crys Cole musik, ikke bare til abstrakte lyde, men som en dagbog, et kærlighedsdigt eller en drøm. På deres anden udgivelse “Hotel Record” fortsætter de to musikere deres undersøgelser af på en fælles musikalske rejse - som også er en rejse i deres romantiske relation - på en mere måske subtil og diskret måde. Albummet består af fire lange dele, som på forskellig vis undersøger relationen mellem de to musikere. Hver del præsenterer en særlig lydverden, som er bundet sammen af en døsende ambiente, der kombinerer det elektroniske og det akustiske.

 

In English

Sarah Hennies is a composer and percussionist. Her work utilizes an often grueling, endurance-based performance practice in a subversive examination of psychoacoustics, queer identity, and performance art. "Contralto" is a one-hour work for video, strings, and percussion that exists in between the spaces of experimental music and documentary. The piece features a cast of transgender women speaking, singing, and performing vocal exercises accompanied by a dense and varied musical score that includes a variety of conventional and "non-musical" approaches to sound-making.

 

Oren Ambarchi and Crys Cole reimagine electro-acoustic music, not simply as “abstract” sound, but as a diary, a love poem, a dream. Their second release ‘Hotel Record’ continues to explore the pair’s simultaneously musical and romantic relationship in a more subtle fashion, presenting four long-form pieces that touch on the variety of forms the life of this couple takes: as a musical duo, as a pair of travelers to exotic locations, as opponents in a game of cards.

 

Lørdag d. 16. februar

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 120 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

IMPROV/PSYCH-ROCK

Fri improv jazz, anaconda-rock og afrobeat. Der er en bredspektret oplevelse i vente på ALICE til denne Vinterjazz-aften med Heaven feat. Nate Wooley, Mythic Sunship, der optræder i deres Astral Family opsætning med særlige gæster, og deres label-mates, den unge, norske power trio Kanaan.

 

Heaven feat. Nate Wooley

Tromme-/sax-duoen, HEAVEN, er en relativt ny kollaboration mellem to erfarne herrer, der har rumsteret på den danske og europæiske scene for improviseret musik de sidste 10 år, nemlig saxofonisten Henrik Pultz Melbye og trommeslageren, norske Ole Mofjell. På denne aften kan Heaven opleves sammen med den amerikanske trompetist Nate Wooley.

 

Mofjell har fx slået sine folder i bands som Brute Force og COKKO, og Melbye huserer blandt andet i projekter som Henrik Pultz Melbye Trio, Maskinvåd, The Hum og i kvartetten SVIN. Sammen udforsker Melbye og Mofjell de allermørkeste afkroge af europæisk improvisation. Det er hvinende, potent og afsindig godt skruet sammen.

 

Nate Wooley er opvokset i Oregon, men har for længst markeret sig som en af New Yorks centrale jazzmusikere, der har samarbejdet med John Zorn, Anthony Braxton, Peter Evans og mange flere. Han er især kendt for sit arbejde med at udforske og udvide trompetens muligheder gennem forskellige manipulationer og "extended techniques".

 

Mythic Sunship

Mythic Sunships lyd er meget præcist blevet beskrevet som “the ethos of free jazz in a doom setting”. De excellerer i lange og monolitiske syrerock-numre, som de selv omtaler som anaconda-rock. Med elementer af transcenderende space rock, prog og stoner skaber bandet en medrivende malstrøm, der har gjort dem til et af de bedste syrerock-orkestre på den københavnske scene.

 

På deres seneste plade “Another Shape of Psychedelic Music” er Søren Skov kommet med på sax. Sammen skaber de et intenst og bredspektret lydunivers, hvor kosmisk kraut bevæger sig over i jazz og afrobeat. "På én gang et næsten dræbende sansebombardement og en magnetisk altopslugende kraft, der ansporer til hypnotisk ekstase", skrev GAFFA i en 5-stjernet anmeldelse af pladen, der også internationalt har høstet store roser. Den internationale anerkendelse vises også ved, at bandet er blevet inviteret til at spille på den legendariske Roadburn Festival i foråret. Men inden da kan man altså til Vinterjazz opleve bandet på Alice - endda i en særlig Astral Family-opsætning, hvor line-up udvides med særlige gæster, som offentliggøres senere. Men regn med en kosmisk oplevelse fra et af de mest unikke bands på den dansk psychscene.

 

Kanaan

Den unge norske power trio, Kanaan, spiller deres egen unikke freeform psych, der trækker veksler på kraut og tidlig jazz-rock, men med et moderne take. Sidste år udgav trioen deres debut, “Windborn”, på Causa Sui.

“"Windborne” is an immense debut record. Full of 70s riffage and forward-thinking, fusion-tinged musical blotter for the mind. Kanaan step into the fray a fully-formed music entity ready to melt minds and rewire your frontal lobe for maximum damage.” – Complex Distraction

 

In English:

Mythic Sunship’s sound has been described as “the ethos of free jazz in a doom setting”. It’s a wildfire of ideas that travel far on a smoky haze of cosmic krautrock, stoner, doom, heavy psych, modal jazz and even drifts into afrobeat!

 

Heaven is the joined forces of saxophonist Henrik Pultz Melbye and drummer Ole Mofjell. On this special night they will perform together with critically acclaimed jazz/improv trumpet player Nate Wooley.

 

---

Koncerten er en del af Vinterjazz en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar

 

Tirsdag d. 19. februar

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 120 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

EKSPERIMENTAL

Robert Aiki Aubrey Lowe (tidl. Lichens) gæster ALICE med improviserede og tranceskabende forløb for modular synth og vokal. Svenske Dungeon Acid varmer op. Koncerten er en del af Vinterjazz 2019.

 

Chicago-musikeren Robert Aiki Aubrey Lowe trækker på en baggrund i alt fra math-rock og punk til free jazz og elektronisk musik. Han har samarbejdet med kunstnere som OM, Lucky Dragons og nu afdøde Jóhann Jóhannsson, og han har været en del af Chicagos grænsesøgende postrock-miljø. Som solist - både under navnet Lichens og nu i eget navn - har han dog især specialiseret sig i en tranceskabende, mystisk og samtidig dybt human musik, hvor modulare synthesizere møder den menneskelige stemme i ofte meditative og langstrakte forløb.

 

I den organiske, ekstatiske og delvist improviserede musik fornemmer man Robert Aiki Aubrey Lowes interesse for det magiske og rituelle, og samtidig rammes man af musikkens nærmest fysiske og skulpturelle teksturer. Lowe optræder da også hyppigt på kunstmuseer og lignende med sine kompositioner, der også gerne udvides i audiovisuelle sammenhænge, hvor Lowe skaber synteser af video og lyd.

 

Glæd dig til at opleve Robert Aiki Aubrey Lowes hypnotiske improvisationer for vokal og synth, når han gæster ALICE under årets Vinterjazz.

 

Dungeon Acid:
Under forskellige aliaser som Dungeon Acid, The Skull Defekts m.fl. har svenske Jean-Louis Huhta skabt sig et ry som en original lydkunstner, der primært tager udgangspunkt i modulare synths. Han har studeret ved det legendariske EMS studie i Stockholm og har udsendt en lang række plader på på toneangivende labels som Thrill Jockey, Ideal Records og Important Records.

 

In English

Working with voice and modular synthesizer, Robert Aiki Aubrey Lowe creates hypnotic and repetitive sound worlds. The marriage of synthesis and the voice has allowed for a heightened physicality in the way of ecstatic music, both in a live setting and recorded. The sensitivity of analogue modular synthesis echoes the organic nature of vocal expression which in this case is meant to put forth a trancelike state. Robert Aiki Aubrey Lowe has previously released music under the moniker Lichens and is also known for collaborations with artists such as OM, Lucky Dragons and the late Jóhann Jóhannsson. We’re excited to present a show with Robert Aiki Aubrey Lowe at this year’s Vinterjazz festival. Swedish electronic musician Dungeon Acid will play a support set.

 

 

Onsdag d. 20. februar

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 100 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

CUMBIA / PSYCH

Den nye power-trio Cumbia Psychos skaber et intenst møde mellem tunge latinrytmer, surfguitar, psykedeliske farveeksplosioner og Balkan-inspirerede melodier. Koncerten er en del af Vinterjazz 2019.

 

Den nye København-baserede trio Cumbia Psychos har dybe rødder latinamerikanske cumbia-traditioner. Ikke desto mindre mødes deres musik i et spændingsfelt mellem tunge latin-rytmer, beskidte surf-riffs, psykedeliske lydflader og Balkan-inspirerede melodier. Med en instrumentering bestående af trommer, tuba og elektrisk guitar genererer gruppen energiske sange og rastløse improvisatoriske forløb, som det er svært at stå stille til.

 

Gruppens trommeslager og percussionist, Paulo Villegas, er fra det nordlige Chile og er vokset op med chilensk roots og afrikanske og spanske musiktraditioner. Han har aktivt deltaget i et væld af musikalske projekter rundt omkring i Sydamerika, Skandinavien og Europa og spillet med i grupper som Meridian Brothers, Tummel, The Latin Gringos all stars og Mambe & Danochilango. 

 

Cumbia Psychos består derudover af svenske Jonatan Ahlbom (Gadjos, Calibut Band og Tummel) på tuba, som tager sit blæserspil ud i Balkan- og New Orleans-inspirerede udskejelser. På elektrisk guitar er svenske Mika Forsling (LUR, Faela!, Nuaia og Helt Off), som udforsker grænselandet mellem surf, rock og Balkan. 

 

Lineup:

Drums: Paulo C. Villegas
Tuba: Jonatan Ahlbom
Electric guitar: Mika Forsling

 

In English:

Cumbia Psychos are a new musical collaborative based in Copenhagen/Oslo. Their music stretches between heavy latin rhythms, surfy riffs, psychedelic sounds and melodies influenced by balkan music. With their electrifying compositions and odd instrumentation they´re reinventing the meaning of a power trio! 

 

---

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar.

 

 

Torsdag d. 21. februar

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 90 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

BRAZILIAN SOUL FUNK

Cuica-spil, vellydende blæsersektioner og groovy basgange i én stor harmonisk farveeksplosion. De brasilianske soul-funk-mestre i Banda Black Rio er tilbage med deres stilskabende fusion af samba, funk og jazz. Koncerten er en del af Vinterjazz.

 

Banda Black Rio blev dannet i 1976 af en gruppe af Rio de Janeiros mest prominente afrobrasilianske musikere. Ved at fusionere elementer fra samba, R&B og jazz, udviklede gruppen op igennem 1970’erne en unik instrumentalmusik og var samtidig nogle af de første der blandede oprindelige sambarytmer med amerikanske genrer. Således har gruppen netop kunnet fejre 40-året for deres unikke og stilskabende take på brasiliansk instrumentalmusik, som sender tankerne mod soul-funk bands som Kool & the Gang, Earth, Wind and Fire og Herbie Hancock.

 

Anført af pianisten William Magalhães, fik bandet i starten af ’00’erne en revival med to albums på det britiske label Mr Bongo og består idag af sønnerne af de oprindelige medlemmer. Gruppen er klar med albummet "O Som das Américas”, der, som navnet antyder, trækker veksler på amerikanske genrer som hip hop og rap, og som desuden har fornemme gæsteoptrædender fra stjerner som Caetano Veloso, Gilberto Gil, ElzaSoares og Seu Jorge.

 

 

In English:

 

When the samba is there, the funk does not go away. Brass, cuica (friction drum), keyboards and colors galore. A real carnival! You thought you knew everything about soul-funk sauce made in USA. Turn on your turntables again, because the Brazilians from the Black Rio Band are landing for a lesson of pictorial and explosive stuffs.

 

Founded in the 1970s and formed mainly by important black musicians based in Rio de Janeiro, the group immediately set up a unique and original concept combining samba from Rio and groove from the American funk. With audacious brass arrangements and a powerful rhythmic base, these masters have come up with a harmonious blend that has remained strong and actual for over four decades.

 

---

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar.

 

 

Fredag d. 22. februar

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 160 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker

SOME KIND OF ROCK

Krautrock, børnehavehits, sex og måske lidt dans. En aften med to af Danmarks skæve, nye grupper, der giver deres bud på rock anno 2018. Koncerten er en del af Vinterjazz.

 

Kogekunst

Det kan gøres kort. Om Kogekunst skriver Kogekunst: “Vi er en duo, som spiller dronerock, børnehavehits, dansepop, støjpis, ballader og alt, der falder os ind. Simon spiller trommer, guitar og synger. En gang imellem danser eller nikker han lidt. Oskar spiller guitar, syntetisk klaver (det spiller også af sig selv), og synger. Oskar danser tit.”

 

Tidligere i år udkom den aalborgensiske duos debut, “Sexede”, som Noisey simpelthen kaldte for “det bedste, der nogensinde er sket for dansk musik.” Passive/Agressives anmelder forsøgte med en lidt mere tilbageholdende anbefaling: “Kogekunsts første fuldlængdeplade er et interessant og mangesidigt album, der rummer et væld af musikalske idéer, og det kan varmt anbefales at lytte det igennem, hvis man gerne vil forsøde tilværelsen med intuitivt medrivende og følsomme bekendelsessange.”

 

Om alle omstændigheder er “Sexede” en af de mest spændende danske udgivelser i lang tid og hvad der er vigtigere, så er Kogekunst det måske bedste danske live-band lige nu.

 

Himmelrum

Himmelrum er en københavnsk kvartet, der spiller drømmekraut. Musikken er drømmende, shoegazey og enormt gennemført, farverig krautrock, som formår at være tilgængelig for lytteren.

 

I 2017 udgav de deres debut om, hvilken Undertoner skrev: “Der er udgivelser, der giver sig selv. Man lytter ved, at det er i den ene eller den anden genre, den eller den variant. Og så er der udgivelser som Himmelrums selvbetitlede debutalbum, der hver gang, man mener at have fået taget på den, transformerer sig og tvinger en til at gentænke den label, man var ved at skrive færdig med den sorte tusch.“

 

Tidligere i år udkom opfølgeren, “Free Camping Romania”, der er skrevet - og delvist indspillet - undervejs på Østeuropas veje. “En vekslen mellem spontane møder med gadebilledet og strukturerede improvisationer under det østeuropæiske himmelrum.” - Passive/Agressive

 

---

 

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og er arrangeret i samarbejde med flere end 150 spillesteder og arrangører fra Skagen til Bornholm. Vinterjazz 2019 finder sted fra 1-24 februar.

 

 

Søndag d. 23. februar

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 100 dkk inkl. gebyr

Relaterede koncerter

Alice sticker