Autumn ambient: træk en dyne af ambient over hovedet i november

Med Autumn Ambient inviterer ALICE på en række matinékoncerter i november. Over fire søndage præsenterer vi et eklektisk program af herboende artister, som med hver deres instrumentale eller elektroniske tilgang til ambientmusikken spænder fra salige soundscapes og fragmenterede field recordings til ren noise og hårde synthesizerklange.

Til Autumn Ambient kan du se frem til kunstnere som Johanna Sulkunen, Alto Aria, Claus Haxholm og mange flere. En spændende rundrejse i hvad der rører sig på den danske ambient-scene nu – og en varm dyne af lyd, du kan begrave dig under i novembers mørke.

  • Der var ingen arrangementer der passede til søgningen